English translation Billetsalget.dk fungerer som en indkøbsforening og er derfor kun et mellemled mellem vore medlemmer og arrangørerne af de mange kulturelle events. Vi repræsenterer alle vore kunder på én gang og indhenter tilbud til forskellige typer af arrangementer – alt fra teater, film, musik og sport. Ved at kunne sikre en høj volumen ud fra indkøbsforenings-tanken, er det muligt for os, at sikre de bedste priser og de bedste arrangementer. Da typen af arrangementer er så forskellige og hver leverandør har forskellige vilkår for leveringen, er der derfor forskellige leveringsbetingelser af den enkelte billet. Disse betingelser vil derfor blive beskrevet i følgende… Aftaleindgåelse Købsaftalen hos billesalget.dk er underlagt dansk rets almindelige love og regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når Billetsalget.dk har registreret og modtaget betaling for det bestilte. Levering af billetter Når aftalen er gået indgået, vil Billetsalget.dk sende dig dine billetter, så du har dem senest 3 dage før arrangementets start. Billetten kan leveres både digitalt eller som fysisk papirbillet. Som nævnt i indledningen er der tale om forskellige leverandører af vores kulturelle tilbud og derfor også tale om forskellige leveringsvilkår. De mest brugte leveringsformer er beskrevet i følgende: Billetten reserveres i dit telefonnummer, og dette oplyses ved afhentingen på kulturstedet, på selve dagen for arrangementet. Der bliver intet gebyr pålagt ved denne leveringsform. Billetten sendes som en Print-selv-billet, og du har selv mulighed for at printe denne inden arrangementets begyndelse. Formatet er en PDF-fil, som fra alle computere kan printes fra gratis-programmet Acrobat Reader. Den printede billet medbringes og forevises ved indgangen til arrangementet. Der bliver intet gebyr pålagt ved denne leveringsform. Billetten sendes i fysisk form med Post Danmark eller kurérservice til den adresse, du har oplyst ved billetbestillingen. Ved postlevering, vil der blive pålagt et gebyr på 20 kr. til print, pakning og porto. Billetten bestilles via eksternt link, hos en af vores leverandørers hjemmeside. Du linkes her videre fra Billetsalget.dk til den pågældende leverandørs bestillingsside. Det er vigtigt at understrege, at du her handler på arrangørens vilkår, og Billetsalget.dks regler herved erstattes af dennes. Der bliver intet gebyr pålagt ved denne leveringsform, men der kan i enkelte tilfælde være tale om et gebyr på arrangørens bestillingsside. Du kan altid læse dig frem til den enkelte billets leveringsforhold, inden du bestiller. Forholdende vil altid være anført under det enkelte tilbud. Billetten Billetten er dit adgangstegn til det pågældende arrangement. Hvis du har mistet din billet og anmeldt dette til os, vil den oprindelige billet blevet gjort ugyldig, og denne kan ikke bruges mere. Du kan kun bruge billetten én gang. Hvis der kommer noget i vejen for, at du ikke kan komme til arrangementet, kan du sagtens give din billet til en anden – dog kan der ved enkelte arrangementer, skulle forvises ID. Dette vil dog altid fremgå af billetten. Det er forbudt at videresælge dine billetter i handelsmæssig sammenhæng. Overtræder man denne bestemmelse, vil ens billetter blive annulleret uden tilbagebetalingsret af det ellers forudbetalte beløb. Betaling På Billetalget.dk kan du betale for dine billetter med Dankort eller vælge at få tilsendt en faktura, hvis du handler på vegne af din virksomhed. De oplysninger du giver til Billetsalget.dk er krypteret og vil ikke blive videregivet til en tredje part. Dine dankortoplysninger vil blive direkte videregivet til PBS og vil ikke blive gemt af Billetsalget.dk. Bortkomst Hvis din billet bortkommer eller ikke når frem til dig som aftalt, inden arrangementet er afholdt, kan Billetsalget.dk fremsende dig en ny billet, såfremt dette er tidsmæssigt muligt. Kontakt os derfor så snart du bliver opmærksom på dit tab, på tlf. (+45) 70 27 55 27 eller info@billetsalget.dk. Ved fejllevering er den nye levering gratis, mens der ved egen bortkomst i nogle tilfælde kan tillægges et administrations gebyr for ny udsending af billetten. Refundering Købte billetter kan kun blive refunderet i tilfælde af, at arrangementet bliver aflyst. Da Billetsalget.dk kun er mellemled, er det ikke os som skal tilbagebetale penge i forbindelse med aflysning, det vil derimod være arrangøren, som skal refundere billetkøbesummen i tilfælde af en eventuel aflysning. Dog hæfter Billetsalget.dk for at dette vil ske, i henhold til dansk ret og de givende vilkår. Et eventuelt opkrævet billetgebyr samt andre eventuelle gebyrer vil ikke blive refunderet. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at i henhold til ”Lov om visse forbrugeraftaler §17 stk.2 jf. §9 stk.2 nr.2 a”, at køb af billetter ikke er omfattet af fortrydelsesret. Reklamation Al reklamation som omhandler arrangementet skal rettes mod arrangøren. Hvis du er utilfreds i forbindelse med dit køb af billetter, skal du dog kontakte Billetsalget.dk på info@billetsalget.dk, hvorved vi vil føre din sag over for arrangøren. Alle henvendelser skal ske skriftligt og du skal i det fremsendte begrunde dine klage med beviselige mangler eller fejl ved arrangermentet. Aflysning Et arrangement ses som værende aflyst, hvis det ikke bliver gennemført. Hvis der bliver ændret i datoen, arrangementet bliver delvist gennemført mm., er dette således ikke en aflysning og pengene refunderes ikke. Brug af billetter i kommercielt henseende Det er ikke tilladt at overdrage købte billetter i kommercielt eller andet forretningsmæssigt øjemed, med mindre andet er skriftligt aftalt med Billetsalget.dk.
 En overtrædelse af denne bestemmelse vil føre til annullering af billetten og kan i yderste tilfælde føre til ophævelse af ydelse og annulering af aftalen, samt sagsanlæg i henhold til markedsføringsloven samt bestemmelser for rettigheder og ophavsret. Med en overdragelse i kommerciel eller anden forretningsmæssig sammenhæng kan bla. fremhæves særligt - men er ikke begrænset til - følgende forhold: Alt professionelt virksomhedssalg eller anden overdragelse af billetter, uanset prisen herfor. Benyttelse af billetter som præmie i offentlig tilgængelig konkurrence eller lignende, uden at der forinden er opnået tilladelse fra såvel arrangørens som artist/ rettighedsindehavers side. Overdragelse af billetter, hvor overdragelsen sker som tilgift til andre ydelser, som f.eks. salg af rejse, restaurationsbesøg, hotelophold og lignende, uden at der forinden er indhentet forudgående tilladelse fra såvel koncertarrangør som artist.
 Det bemærkes særskilt, at det ifølge "Lov om Billethajer" er forbudt at søge opnået fortjeneste gennem videresalg af billetter. Billetsalget.dk’s forbehold for fejl og mangler Billetsalget.dk tager forbehold for fejl i priser og for udsolgte arrangementer. Billetsalget.dk har ret til at ændre på pladser – dog inden for den samme pladskategori. Desuden foreligger de retten til at flytte oplyste pladser til en anden kategori – mod selvfølgelig at tilbagebetale prisdifferencen, hvis denne er i kundens favør. Mens der modsat ikke kan opkræve yderligere betalting ved opgradering til en bedre pladskategori. Copyright Billetsalget.dk ApS 2012