English translation Det kan virke lidt forvirrende – men det er det faktisk ikke… Du er på din virksomheds eget “kulturelle intranet”, som kun er for dig og dine kollegaer. Sitet tilhører din arbejdsgiver, men drives af Billetsalget.dk. Billetsalget.dk er en løsning til virksomheder, der ønsker at bruge kultur som en del af deres profil – både overfor medarbejdere, internt i organisationen, men også overfor kunder, samarbejdspartnere og det øvrige netværk. Din arbejdsplads har valgt at bruge denne løsning, drevet af os, for at gøre oplevelsen bedre og lettere for alle. Vores mission er at samle de største oplevelser inden for film, teater, musik og sport. Vi håndplukker hvert år de 100-150 bedste begivenheder, og tilbyder dem til dig og dine kollegaer med unikke fordele og rabatter, som ikke er tilgængelige for andre. Vi hjælper jer med at finde de bedste oplevelser, opretter dem på denne side, og vi sørger for at der altid er en unik fordel tilknyttet, som ikke fås andre steder. Fordelene kan være alt fra VIP-billetter, corporate seats, galla- og forpremierebilletter, 2-for-1 tilbud og førsalg, til specielle arrangementer samt rabatter på offentligt udbudte oplevelser. På denne side kan man som privatperson foretage køb af billetter der bruges sammen med familie, venner eller kollegaer. Man kan også bestille billetter på vegne af virksomheden, der har til hensigt at styrke eller udvikle salg, marketing, HR eller lignende. Som privatperson betales der med Dankort ved køb, mens man – når man handler på vegne af virksomheden – modtager en faktura med kredit på sit køb. Privatpersoner kan købe op til 10 billetter pr. oplevelse, mens der ikke er nogen øvre grænse når man handler på vegne af virksomheden. Handler du som privatperson kan du frit vælge mellem alle vores tilbud, og der er ingen restriktioner for hvordan du bruger dine billetter. Har du ønsker til kulturelle tilbud som ikke allerede finde på denne side, er du altid velkommen til at sende os dine forslag på info@billetsalget.dk. Har du spørgsmål eller ideer til andet, er du ligeledes også altid velkommen til at kontakte os. Din mening tæller hos os! Handler du på vegne af virksomheden, og skal billetterne bruges til at styrke jeres profil inden for eksempelvis salg, marketing, netværk eller HR, gælder samme tilbud som for dig som for privatpersoner, men her har du også mulighed for at kontakte os med ønske om at skræddersy dit eget arrangement. Vil du have virksomhedens logo på biograflærredet inden forpremieren på årets film? Eller ønsker du at låne en loge i Parken inden en landskamp til en præsentation? Har du specielle ønsker til servering af mad og drikke før eller efter et event? Vil i bruge den kulturelle begivenhed i jeres markedsføring over for kunder eller lignende? Du er altid velkommen til at ringe – så finder vi sammen den bedste løsning. Vores ekspertise er gratis og følger med denne løsning som allerede er bestilt, så brug os endelig! God fornøjelse med Billetsalget.dk